10plus i Middelfart Ungdomsskole er Middelfart kommunes 10. klasses tilbud, og er for de elever, der har brug for et år mellem 9. klasse og inden en ungdomsuddannelse, job eller ...?
"Plus" står for Point Løft i UngdomsSkolen. Med point løft kan det være de sociale forudsætninger, der trænger til et løft, eller/og de faglige- eller de personlige forudsætninger.
Hver elev vil have en kontaktlærer tilknyttet, og 10plus har en uddannelsesvejleder tæt på.
Aktivitetsplanen i 10plus ser typisk således ud: (download aktivitetsplan nedenfor)
Året består af 25 almindelige skoleuger, 10 anderledes uger og 5 uger med afgangsprøver ialt 40 uger.
I almindelige skoleuger er der i alt 27 timers undervisning, som placeres i tidsrummet kl 8.05-15.00.
Undervisningen og timefordelingen ser således ud:
Obligatoriske fag:
- Dansk 5 timer i ugen, matematik 4 timer i ugen og engelsk 4 timer i ugen
- Tema 3 timer i ugen og 1 kontaktlærertime i ugen
Valgfag - der skal vælges 8 timer pr. uge:
Global: 2 timer - hvor der arbejdes med aktuelle emner, der rører sig i Danmark/verden.
Sport: 2 timer - bevægelse og sundhed. Der brændes noget krudt af i hallen.
Tankesport: 2 timer - hvor hjernen skal lidt i gang. Mange forskellige spil og anden aktivitet, hvor der skal tænkes.
Ilt til hjernen: 2 timer - væk fra klasselokalet og få frisk luft.
Ud i det blå: 2 timer (evt. flex med tiden) - på tur, hvor der ses en masse forskelligt fx. skov, Aros museum, Økolariet mm.
Gastronomi: 2 timer - med scoremadlavning, flytte-hjemmefra retter, fest snack mm.
Studietid: 1 eller 2 timer - hvor der er mulighed for at træne færdigheder og evt. hjælp til afleveringer.
Gaming: 2 timer - hvor der dykkes ned i gamingens faschinerende verden og udforsker, hvad det vil sige at spille - både digitalt og analogt.
Krea: 2 timer - med upcycling af tøj, kulfarvning mm.
Boldsjov: 1 time - tons i hallen med forskellige boldspil.
RAW: 2 timer - med bevægelse i RAW Fitness. Et råt center med bløde værdier, hvor der kan styrketrænes, brændes kalorier af
eller en tur i bokseringen.
Fysik/Kemi: 3 timer med fokus på praktisk anvendelse (mulighed for FP10 afgangsprøve).
Tysk: 3 timer - hvor der arbejdes med lytte, tale, læse og skrive (mulighed for FP10 afgangsprøve)
Spansk: 3 timer - begynder spansk. Kom på forkant med sproget før de andre på Ungdomsuddannelsen.
Studietur:
Vi rejser til Spanien hvor vi besøger vores samarbejdsskole. Her er vi bl.a. sammen med vores spanske studiekammerater i skole, ser deres by og lære deres kultur m.m.
Vi afslutter turen med et par dage i Madrid. Turen er primært finansieret af EU fondsmidler.
Senest opdateret 03.06.2026 11:37 af LKH
