Årets musical i Middelfart Ungdomsskole er "Hotel California"
Middelfart Ungdomsskole inviterer til en eksplosiv musicaloplevelse på TRÅDEN, musicalen er fyldt med rå rock, skæv humor og store eksistentielle spørgsmål – alt præsenteret med et glimt i øjet.
Historien udspiller sig på Hotel California – en kosmisk ventesal mellem Himlen og Helvede, hvor gæsterne får en sidste chance for at bevise deres godhed. Undervejs møder vi ikoniske figurer som Elvis Presley, H.C. Andersen og Saddam Hussein, mens reality-inspirerede konkurrencer afgør skæbnerne.
Forbered dig på energiske danseoptrin, masser af crazykomik og legendariske rockhits som I Love Rock’n Roll og selvfølgelig Hotel California
Billetter skal købes på:
https://middelfart-ungdomsskole.safeticket.dk/
God fornøjelse
Middelfart Ungdomsskoles Musical
Siden 1990 har Middelfart Ungdomsskole stået bag en årlig opsætning af en stor musicalproduktion.
Hvert år er ca. 50 unge involveret i musicalen - som skuespillere, dansere, korsangere, musikere og teknikere. Musicalen er målrettet de ”ældre” unge i Middelfart Kommune, man skal derfor som minimum gå i 9. klasse for at kunne deltage.
Ungdomsskolen er meget stolt af det produkt, som de unge og folkene bag hvert år skaber. Det er et af Ungdomsskolens flagskibe, hvilket tydelig ses ved, at vi hvert år har omkring 2000 tilskuere til vores musicals.
Samarbejde, samvær, udvikling, hårdt arbejde og fællesskab har gennem årene været helt centrale elementer i vore musicals.
Selvom vi er meget stolte af selve produktet, så er vi mindst lige så stolte af det fællesskab, som vi skaber for de mange unge.
Et fælleskab, som endda blev anerkendt ved prisuddelingen Byens Bedste 2019, hvor musicalen vandt årets fællesskabspris.
Liste over afholdte Musicals i Middelfart Ungdomsskole:
| 1990 | Grease | 2008 | Be Bop A Lula |
|---|---|---|---|
| 1991 | Annie Get Your Gun | 2009 | Disco |
| 1992 | Styrmand Karlsens Flammer | 2010 | Back To The 80’s |
| 1993 | Sound of Music | 2011 | Hotel California |
| 1994 | Jomfruburet | 2012 | Vi maler byen rød |
| 1995 | Sommer i Tyrol | 2013 | Grease |
| 1996 | West Side Story | 2014 | All Shook Up |
| 1997 | Grease | 2015 | Blues Brothers |
| 1998 | Blues Brothers | 2016 | Midt om Natten |
| 1999 | The Commitments | 2017 | Disco |
| 2000 | Gangsters Paradise | 2018 | Hotel California |
| 2001 | Disco | 2019 | Let Love Rule |
| 2002 | Walkin On Sunshine | 2020 | Popstars - the 90s Musical |
| 2003 | Let Me Entertain You | 2021 | Aflyst |
| 2004 | Hotel California | 2022 | Be Bop A Lula |
| 2005 | Blues Brothers | 2023 | Gangsters Paradise |
| 2006 | The Commitments | 2024 | GirlWill |
| 2007 | Midt om Natten | 2025 | Blues Brothers |
Senest opdateret 15.01.2026 14:14 af AP
