Ungdomsklubber 7.-8. klasse

Velkommen til Ungdomsklubberne i Middelfart Kommune.

 

I klubben kan du sammen med dine venner være med til fede aktiviteter, hvor du kan hygge eller konkurrere med både venner og medarbejdere i pool, bordfodbold, bordtennis, brætspil og meget mere.

Vi hygger med film og sport og er altid klar på en omgang fodbold, basket eller noget helt tredje!

Hvis du er til kreative projekter, kan vi lave smykker, tegne mv. Vi har også fællesspisninger i klubben – spørg dit personale, hvornår I spiser sammen næste gang!

 

Klubben er et sted, hvor du hver dag bliver mødt af nogle gode voksne, der er med på en masse sjov, men som også altid står klar med lyttende ører eller et par gode råd.

Hos os har alle medbestemmelse! Hvis du har en god idé, så står vi klar til at hjælpe dig, så projektet kan blive gennemført.

 

Klubben har KUN åben for dig, der går i 7 klasse frem til efterårsferien. Fra uge 43 er du også velkommen, hvis du går i 8. klasse.

 

Klubberne er røg, alkohol, snus og energidrik fri.

 

Man skal være tilmeldt for, at gå i klubben.

 

Vi ses!

 

Se åbningstiderne i din lokale ungdomsklub - og kom forbi og få en oplevelse - og husk at tage dine kammerater med.

 

 

Mål for Ungdomsklubben:

 

Vi ønsker:

  • at kunne tilbyde børn og unge i Middelfart Kommune et trygt fristed i hyggelige rammer, med børn og unge i centrum
  • at være brobygger i perioden fra barn til ungdoms-/voksen liv
  • at etablere børn- og ungefællesskaber af kvalitet
  • at understøtte læring og udvikling
  • at sikre glidende overgange mellem børne- og ungdomstilbuddene, både internt og eksternt, således at ingen børn eller unge bliver tabt undervejs med risiko for social isolation

 

Mål:

  • at Ungdomsklubben er et "åndehul", hvor børn og unge har et udviklende og attraktivt tilbud i et fællesskab, hvor de sammen og enkeltvis fungerer.
  • at Ungdomsklubben fungerer ud fra demokratiske værdier og principper med respekt for forskellighed
  • at alle børn/unge udfordres, lærer, og udvikler sig således at deres faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud.
  • at understøtte og styrke alle børn/unge i at blive selvstændige og selvhjulpne mennesker, som føler selvværd og glæde ved fællesskabet med de andre børn og unge.
  • at udvikle selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed
  • at øge trivslen gennem fokus på relationer og venskaber
  • at alle skal føle sig som en del af fællesskabet, og at de gennem deltagelse i forpligtende og inkluderende fællesskaber udvikler evnen til at samarbejde og håndtere konflikter samt lære at forstå egne og andres følelser
  • at fokusere på sundhed og bevægelse
  • at integrere børn og unge i foreningslivets fællesskaber

 

Pædagogisk grundlag:

 

Ungdomsklubberne arbejder ud fra en anerkendende, helhedsskabende relationspædagogik. Der ansættes uddannet pædagogisk personale i størst muligt omfang.

 

Vi vil møde børnene og de unge med respekt og forståelse for deres individuelle behov. Igennem RESPEKT, LIGEVÆRDIGHED, DIALOG OG TILLID skal vi være rammeskabende, udvise ordentlighed og være engagerende voksne med fokus på at skabe et medbestemmende fælleskab for målgruppen.

 

 


Apricore logo